Hjem| Skolens udfordringer| Ledere| Lærere| Teams| Klasser| Efter mål| Om Coaching med klasse| Sæt pris på| Kontakt

 

 

 

Den konstruktive skole-hjem samtale 

Er skole-hjem-samtalen blevet noget, der bare skal overstås og helst uden de store sværdslag? Vil du hellere gøre den til en rigtig god mulighed for at udvikle skole-hjem samarbejdet, så alle ressourcer kommer i spil? På kurset kan du blive endnu mere kompetent til at lykkes med de samtaler, der kan være en udfordring for alle parter.

Mål
På kurset lærer du, hvordan du kan optimere skole-hjemsamtalen ved hjælp af en coachende og anerkendende holdning. Du træner nogle af de mest anerkendte coaching teknikker. Desuden lærer du vigtige kommunikative strategier, der vil gøre dig endnu mere kompetent til dit job som lærer.

Indhold
En af forudsætningerne for at en samtale kan lykkes, er at have klare relationer mellem lærer og forældre.  En vigtig del af samtalen er at kunne bruge forældrenes engagement proaktivt. Som lærer vil du blive udfordret til at se bag om ryggen på dine egne overbevisninger om samarbejdet. Er de støttende eller hæmmende? Kan du se muligheder frem for begrænsninger? Det er selve grundholdningen, der er afgørende.  Du får indblik i: 

  • Den coachende indgangsvinkel til samarbejdet
  • Forskellige typer af forældre og hvordan du bedst kan indgå i et frugtbart samarbejde med dem
  • Klar kommunikation og din egen verbale og nonverbale fremtoning
  • Feedback modellen der giver lydhørhed
  • Dit mål, forhindringer og hvilke nye alternativer du har
  • Elevplanen som en naturlig og brugbar del af samtalen
  • Forventningsafstemning

 Desuden går vi i dybden med spørgsmål som:

Hvilke mål er elevens, hvilke er dine og hvilke mål har forældrene? Hvem har ansvaret for hvad? Hvordan kan du hjælpe forældrene med at hjælpe eleven? Hvordan opnår I enighed? Skal I være enige? Hvordan kan du bevare din professionalisme, når nogle forældre taler med meget store bogstaver?

Målgruppe

  • Lærere der vil udvikle en mere coachende tilgang til samtaler og skole-hjem samarbejdet generelt
  • Lærere der har udfordringer med skole-hjemsamtalen
  • Nye lærere, der står over for deres første skole-hjemsamtale 

Tid og sted 
Se kommende kursuskataloger - eller efter aftale.

Læs også mere om vores andre kurser

Elevsamtaler der rykker

Bliv den bedste udgave af dig selv som lærer

 

 

 

Coaching med klasse 

Styrk arbejdsglæden og få topmotiverede lærere og elever

 

Mail  kontakt@coaching-med-klasse.dk  Mobil  Marianne Lindgren  2167 8196 eller Synne Andersen 2990 8596